„Det er en storslået tanke: En Ny Verdensorden, hvor de forskellige nationer samles om en fælles sag, for at opnå menneskehedens universelle længsel efter fred og tryghed, frihed og lov og ret..." (USAs tidl. præsident George Bush i sin unionstale, gengivet i Los Angeles Times, 18. februar 1991)

HOLD ØJE MED

MAGTELITEN
OG DEN GLOBALE UNION!

DEN FØRSTE GLOBALE REVOLUTION...

I dagens samfund ser vi, hvordan magteliten er i færd med at samle Europa og resten af verden under et centraliseret og internationalt system, under stikordet fred. Men spørgsmålet er: Opnår vi fred ved, at mennesker bliver underlagt et massivt lovværk, skabt af magteliten, og som styrer enkeltindividet „på hænder og fødder"?

Kampen for europæisk enhed og verdensherredømme har foregået i lang tid? I tidernes løb har menneskene oplevet borgerkrige, verdenskrige og revolutioner, sådan som den franske- og russiske revolution, men det har aldrig haft et sådant omfang som den globale revolution, der nu er ved at udvikle sig med hastige skridt.

Verdens ledere har tydeligvis indset, at det er vanskeligt at samle Europa og resten af verden med kugler og krudt. Derfor forsøger de nu at binde nationerne sammen ved diplomati, stærke forbund og alliancer, bl.a. via EØS, EU, GATT, NATO, VESTUNIONEN, FN m.fl.

I den forbindelse stiller mange spørgsmålene: Hvorfor gøres der gentagne forsøg på at samle enkeltnationer under en international styreform? Hvilke kræfter står bag denne udvikling, og hvad lægges der op til? Det er nogle af de spørgsmål, vi skal forsøge at svare på i dette hæfte.

GRÆNSERNE NEDBRYDES

Af følgende udtalelse forstår vi, at der foregår en kamp om verdens-herredømmet: Jimmy Carter sagde i sin tid: „Vi må erstatte magtbalancepolitik med verdensorden-politik".¹

Det Humanistiske Manifest II (1973): „Vi beklager menneskehedens splittelse af nationalistiske grunde. Vi er nået til et vendepunkt i menneskenes historie, hvor det bedste alternativ er at bryde grænserne for national suverænitet og at bevæge sig i retning af opbygning af et verdenssamfund... et system med en verdenslov og en verdensorden, baseret på et overnationalt, føderalt styre."¹

Adolf Hitler, citeret i bogen Det Okkulte og det Tredje Rige: „Nationalsocialismen vil bruge sin egen revolution for at oprette en ny verdensorden."¹

Fra Brock Chrisholm, direktør for Verdens Helseorganisationen (WHO) i bladet SCP JOURNAL, 1991: „For at opnå en verdensregering er det nødvendigt at fjerne menneskers individualisme, loyalitet overfor familietraditioner, national patriotisme og religiøse dogmer fra deres sind."¹

Fra Rothschild-publikationen The Economist, 28. juni, 1991: „USA behøver at huske, at viljen til at involvere andre ikke er tilstrækkelig til at få en kollektiv verdensorden til at fungere. Vi må også være rede til at underkaste os. Hvis USA virkelig ønsker en sådan orden, er landet nød til at være rede til at fremføre dets klager for GATT, finansiere de multilaterale hjælpeorganisationer, underkaste sig den internationale domstol, bøje sig for en overvågning af våbeneksporten og gøre det til en vane at konsultere FN."¹

GAMMEL, MEN FORNYET POLITIK

Det er også interessant at lægge mærke til, at verdens mest indflydelsesrige personer i dag, sådan som Bill Clinton, Al Gore, Warren Christopher, Dalai Lama, Mikhail Gorbasjov, Gro H. Brundtland, pave Johannes Paul II, m.fl. går ind for en ny verdensorden.

Da Mikhail Gorbasjov gik af som Sovjetunionens præsident i slutningen af 1991, skrev han et brev til den norske statsminister, Gro H. Brundtland, hvor han håbede, at hun ville være med til at „videreføre det arbejde, som var blevet påbegyndt i de senere år for en ny verdensorden."²

I dag snakker verdens ledere ikke så meget om selvråderet og nationale love. De snakker mere om global politik, verdensøkonomi, verdensregering, fælles udenrigspolitik, føderativ sammenslutning af verdens nationer, internationale regler osv.

Flere europæiske og internationale organisationer, sådan som FN, NATO, GATT, EU, EØS, EN VERDEN, m.fl. går ind for en europæisk eller international styring af verden. Det samme gør flere af de store internationale hemmelige organisationer, som styrer en stor del af verden bag lukkede døre.

De styrer verden bag lukkede døre.

BILDERBERGERGRUPPEN

En af de hemmelige organisationer er Bilderbergergruppen, dannet af magteliten i 1954. De går ind for europæisk enhed og verdensherredømme. På et af deres første møder (1957) „var der enighed om, at de t er vort fælles ansvar på kortest mulig tid at skabe den højeste grad af integration og at begynde med et europæisk fællesmarked."³

Fra de konfidentielle papirer fra mødet i marts 1955 læser vi: „Deltagerne i Bilderbergerkonferencer bør, så langt som det er muligt, fremme de ideer og konklusioner, som bliver taget ved Bilderbergermøderne, i de forskellige møder og konferencer, de senere deltager i."⁴

Deltagerne opfordres med andre ord til at rejse hjem til deres eget land og udføre den rolle, de har fået. De vil forsøge at få deres eget land underlagt et internationalt og overnationalt lovværk, skabt af verdenseliten. Grænserne skal nedbrydes, og de nationale love skal vige for internationale love. Ser vi denne tendens i dag?

Et stort og omfattende rollespil er altså i gang, og skuespillerne er mange. Det er vigtigt for os at forstå dette rollespil, så vi ikke bliver narret. Når vi opdager, at Bill Clinton, Gro H. Brundtland, Karl Bildt, Ruud Lubbers, David Oddson, m.fl. er med i denne Bilderberger-gruppe, da forstår vi bedre, hvorfor de arbejder for europæisk enhed og et kollektivt globalt lovværk.5

Lige før EU-afstemningen i Norge, den 28. november 1994, besøgte undertegnede tidligere statsminister Per Borten. „Han vidste godt, at Gro H. Brundtland var med i den hemmelige organisation, Bilderbergergruppen. Han var selv blevet spurgt om at være med i denne hemmelige internationale orden, men havde sagt nej tak.

Lige før vi tog afsted, udtrykte vi ønsket om, at det ville blive et Nej til EU. - „Ja, så vil der blive et lille pusterum, for disse kræfter giver sig ikke, sagde denne gæve statsminister.""6

DEN TRILATERALE KOMMISSION

En anden hemmelig organisation er Den Trilaterale Kommission (TC - den tresidede kommission). En forbindelse mellem USA, Japan og Europa, dannet i 1973. Hensigten med denne hemmelige organisation var intet mindre end „at samle de smarteste folk i verden for at løse fremtidens problemer."⁷ Og: „Det, trilateralerne virkelig ønsker, er at skabe en verdensomspændende økonomisk magtfaktor, som er overordnet de politiske regeringer i de lande, som er involveret. Som ledere og skabere af dette system vil de styre hele verden."⁸

Logoet til den Trilaterale Kommission: Verdensøkonomien skal centraliseres.

Personer fra de mest indflydelsesrige lande i verden er involveret i denne „klub". De forsøger at udpege retningslinier, som resten af verden skal rette sig efter. De ser det som vigtigt at administrere verdensøkonomien og bane vej for en kollektiv, global styring. Det er denne model, vi ser i dag i det internationale lovværk.

DEN EUROPÆISKE UNION OG DEN GLOBALE SOCIALISME

I EU ser vi omtrent den samme udvikling. Først dannede de en økonomisk alliance mellem landene, derefter en politisk alliance og til sidst en union. Andre selvstændige lande, som i udgangspunktet ikke vil være med, tvinges nærmest til at være med, bl.a. på grund af (økonomisk) pres udefra, f.eks. ved boykot af varer i forbindelse med en (simuleret) konflikt, høje toldsatser (f.eks. i forbindelse med Schengen-aftalen), valutakriser o.l..

Det er også interessant at lægge mærke til, at fordi Norge ikke kom med i EU ved valget i 1994, forsøger de EU-venlige kræfter nu at få lovværket luret ind gennem EØS. I og med EØS, kommer der stadig en strøm af nye regler, udfærdiget i Bryssel, til det norske Storting. Næsten alle de nye regler bliver accepteret i Stortinget, uden der bliver ændret på en sætning eller et komma.⁹ Regeringen tager ikke længere hensyn til den norske grundlov, som bl.a. i § 49 siger, at det er det norske folk, som skal lave love for Norge.

I en tid, hvor en global socialisme, statsmagten og katolicismens styrende principper mere og mere vil opdrage og herske over mennesket, må vi arbejde målbevidst for de frihedsbærende principper. Vi bør kæmpe for enkeltindividets frihed og ret til at vælge og ikke lade mennesker og systemer bestemme over os. Individualitet, frihed og ejendom er menneskets uangribelige rettigheder.

I modsætning til dette oplever vi i dag, at flere politikere er mere optaget af et kollektivt europæisk - og internationalt lovværk, hvor magtelitens intolerante og formynderiske styringsprincipper skal gælde. Der ligger stærke internationale kræfter bag og presser på for at gennemføre denne udvikling.

Symbolet for den nye verdensorden. Verdenseliten styrer efter denne modell. De internationale herskeres mål = Novus Ordo Seclorum = en ny verdensorden.

I dag oplever vi, at politikken bliver styret sådan, at små private landbrug bliver nedlagt i stort antal. De bliver ikke understøttet ligesom de store landbrug, og de må heller ikke drive deres gård, som de vil. Kravene for, hvordan alt skal være og virke, bliver for store, og næsten alt skal kontrolleres og styres af bureaukraterne gennem deres tillavede regler.

Små lokale forretninger, fiskebåde, industriforetagender m.m. bliver også nedlagt i stort antal. Resultatet er, at folk bliver mere og mere afhængige af staten. Det er nemlig sådan, at når indtjeningsgrundlaget fjernes fra bonden, bliver bonden afhængig af staten. Og staten styres af magteliten. På den måde får den socialistiske stat gradvist mere magt.

Vi har i længere tid set, at stat og kommune har givet tilskud til forskellige bedrifter, institutioner osv. Flere er faldet for fristelsen til at tage imod tilskuddene. Efter længere tid har de nærmest gjort sig afhængige af statens midler for at kunne drive forretningen. Nu tages disse tilskud gradvist væk fra flere private foretagender. Til sidst får flere af disse så lidt penge, at de går konkurs, og hvem tror du overtager styringen?

I dag bliver de forskellige brancher opfordret til at slå sig sammen med andre (fusionere), for at rationalisere og for at blive større og stærkere. På denne måde har de centrale myndigheder gennemført en politik, som gør, at mere og mere af samfundet centraliseres - sådan som eliten ønsker det.

EUROPABEVÆGELSEN

Europabevægelsens målsætning er: „Oprettelsen af Europas forenede stater, udstyret med een regering, et parlament og to kamre, valgt ved almindeligt valg, en domstol og et økonomisk råd."10

Den internationale europabevægelse blev oprettet i 1949. Ved et møde i selve Stortinget den 30. maj samme år, blev den norske filial stiftet. Senere, den 7. maj 1969, blev europabevægelsens Stortingsgruppe dannet ved et konstituerende møde i selve Stortingsbygningen. Et delmål var dermed nået, bevægelsen havde indflydelse over landets lovgivende forsamling. Og her er der tale om ganske stor indflydelse. I 1970 var 120 af 150 stortingsrepræsentanter medlemmer af denne bevægelse.¹¹

Europabevægelsens stortingsrepræsentanter har et ben i Bryssel og et ben i Norges grundlov, som til sidst bliver til et ja til Bryssel. De er med til at føre os ind under en anden statsmagt, som har lovgivende, udøvende og dømmende magt.

Europabevægelsen har set det som vigtigt at få et brohoved i Stortinget, hvor afgørelserne tages, og nu har de fået så stor magt, at de forsøger at udvide deres magt ved at få det norske folk med i EU-lænken, og inkorporere EU's lovværk i det norske lovværk. Vær på vagt mod denne bevægelse!

Europabevægelsens stortingsrepræsentanter har været med til at stemme for den nye paragraf 93, som blev indført i den norske grundlov i 1962, og som tillader Norge at give afkald på suverænitet i et begrænset område. De har også været med til at undgå folkets stemme, idet EØS-aftalen blev vedtaget i Stortinget - uden forudgående folkeafstemning - en aftale som i dag er meget mere omfattende end det folket sagde NEJ til i 1972.

Mange har været naive, når de har troet, at vore stortingsrepræsentanter har styret landet efter grundlovens mål og principper. De har istedet solgt sig til en international organisation, som slet ikke respekterer selvstyre - og heller ikke, at Norge skal være et frit, selvstændigt og uafhængigt rige. Vi begynder allerede at se lidt af de kræfter, som arbejder sammen i Norges beslutningsdygtige organer for at sælge vor suverænitet billigere end en ret linser.

Den globale elite, som plan- legger et verdensherredømme.

FLERE REDSKABER

GATT, Verdensbanken, Det Internationale Pengefond (IMF), m.fl. er også redskaber til gennemførelsen af en centraliseret, international styring.

Flere hemmelige organisationer, sådan som the Aspen Institute, the Council on Foreign Relations, the Club of Rome m.fl. går også ind for europæisk enhed og verdens-herredømme. Det vil tage for megen plads at skrive mere udførligt om disse nu, men vi skal afslutte med frimurerlogen.

FRIMURERLOGEN

Frimurerlogen bliver af mange betragtet som en „drengeklub", som har et socialt samvær og lidt hygge sammen. Jack Harris, som var frimurer langt op i systemet, men forlod det, skriver bl.a.: „Der foregår et skak-spil af enorme dimensioner. De, som bliver frimurere for at have lidt hygge og fællesskab, er de virkelige brikker i spillet. De udgør en front eller et dække for den virkelige plan og handling i spillet. Bagved kulisserne manipulerer mesterspillerne vor regering og verden for en endelig overtagelse og politisk skak mat."¹²

I samme bog åbenbares frimureriets mål: „Selv om frimureriet hævder at tro på et øverste væsen (naturens gud; en kraft) er slutresultatet af en frimurers tro identisk med humanistens, nemlig guddommeliggørelse af mennesket og en ny verdensorden kontrolleret af eliten. Som Albert Pike har tilkendegivet, er frimurernes mål verdensherredømme."¹³

Det er i den forbindelse interessant at se i frimurermatrikelen, at frimurerlederne i de enkelte lande er æresmedlemmer hos udenlandske loger. Frimurerlogen er et internationalt system.

Ligesom i de andre hemmelige organisationer forsøger frimurerlogen at vinde tilhængere iblandt mænd i vigtige samfundspositioner, der hvor beslutningerne tages. De får ofte tilbud om at blive medlemmer. Højere oppe i systemet foregår der mystiske, okkulte ceremonier, og medlemmerne kan miste livet, hvis de fortæller, hvad der foregår i logen. Dette fremgår af deres egne kilder.¹⁴

Til sidst et citat fra frimurernes egne kilder om, hvad de kan tillade sig: „Du må skjule alle ulovlige handlinger, som er udført af din frimurerbroder, undtagen mord og forræderi... og skulle du blive kaldt ind som vidne mod en frimurerbror, så sørg altid for at beskytte ham. Benyt dig af afveje, fortæl ikke hele sandheden i denne sag, bevar hans hemmeligheder, glem de vigtigste punkter. Det kan ske, at det bliver til falsk ed, det er sandt, men du har holdt dine forpligtigelser, og husk at hvis du lever op til dine forpligtigelser, vil du være fri for synd."¹⁵

INDFLYDELSE

Det er heller ikke så sjældent, at mænd med indflydelse i verden er med i flere hemmelige organisationer. De hemmelige organisationer har desuden sine mænd og kvinder ved de store TV og radio-stationer verden over, i regeringer, i fagforeninger og beslutningsdygtige organer. „Verden er styret af helt andre personer, end de fleste folk, som ikke er bag kulisserne, tror."¹⁶

FN's ROLLE

I dagens samfund ser vi, at FN vil spille en vigtig rolle i arbejdet for at samle verden under magtelitens kontrol. Mange anser Golf-krisen som et led i denne proces, og siden den tid har flere selvstændige nationer bidraget stærkt til, at FN i stigende grad opererer som et verdenspoliti. De enkelte landes militærstyrker bliver mere og mere underlagt FN's kontrol og kommando, samtidig som de selvstændige nationer i raskt tempo indordner sig de internationale regler, som FN og verdens herskere skaber. Det ser ud som om, at konger og regeringer har opgivet troen på selvstyre i deres respektive lande.

FN er i dag i færd med at danne en katolsk-præget international militær kontrol.

MILJØ- OG NATURKATASTROFER

I dag er der store aktiviteter igang for at redde vor klode fra store miljø-belastninger. Menneskene står selv bag denne miljø-ødelæggelse. Atomsprængninger, atom-reaktorer som lækker, giftige gasser, sprøjtemidler, kemikalier, koncentrerede giftige stoffer osv. slipper ud i luften, i vandet og i jordbunden. Både mennesker og dyr lider eller dør en tidlig død p.g.a. skadevirkningerne, som dette påfører dem. Selve naturen lider og kommer i ubalance.

Når menneskene nu har ødelagt og stadig ødelægger miljøet på vor klode, ser det ud som om, at magteliten også benytter sig af denne tilstand i forsøget på at samle verden. „Vi må stå sammen for at redde vor klode", siger de, samtidig som ødelæggelsesværket fortsætter i stor skala.

Dermed ser det ud som om, at magteliten i dag bruger miljøproblemet som et af midlerne til at samle verden under deres kontrol.

PENGENE SOM SAMLENDE FAKTOR

Penge er magt. Bill Clintons jesuit-professor på Georgetown University, Carrol Quigley, skriver, at målet for de kapitalistiske kræfter har været „intet mindre end at skabe et privat-kontrollerende verdensomspændende økonomisk system, med evne til at dominere hvert lands politiske system og verdensøkonomien som et hele."¹⁷

Bankerne og staten giver med den ene hånd (ved lån, subsidier, tilskud o.l.) og tager med den anden hånd (ved renter, moms, stadig højere og flere avgifter m.m.)!

I dag ser vi, at dette går mere og mere i opfyldelse.Bankerne, ikke mindst de store banker, er stort set privatejede, og lande i økonomiske vanskeligheder låner penge fra disse. Flere lande sådan som USA, Canada, Sverige m.fl. har så store lån, at de knapt ved, hvordan de skal komme ud af situationen. De er blevet slaver af pengebaronerne og et redskab i magtelitens hænder, som derefter har indflydelse og kan kontrollere landene, som de vil.

De, der sidder med pengene er som regel vigtige brikker i en eller flere af de internationale hemmelige organisationer. De styrer mange af de ting, der foregår i verden, ved hjælp af finanserne.

En fælles valuta og centralbank er ting, som den europæiske og globale elite benytter sig af for at binde verden sammen. Det er et led i processen, som bevirker at mere og mere magt overgår fra de nationale styringsmagter til det overnationale bureaukrati.

FÆLLESKIRKELIGE BEVÆGELSER SAMLER - MEN PÅ HVILKET GRUNDLAG?

Også på det religiøse område sker der en centralisering. Biskopper og præster har lavet deres eget system, et hierarkisk system, hvor nye retningslinier udpeges af den religiøse magtelite, gennem de store kirkeråd; sådan som Verdensalliancen, det Lutherske Verdensforbund, Kirkernes Verdensråd m.fl.. De forsøger at forene sig gennem stikord som fælleskirkelighed, solidaritet, karisma, fælles-gudstjenester, bedemøder, en økumenisk/katolsk nadver, nyteologiske fællessangbøger, m.m.. De har i lang tid forsøgt at finde fælles trospunkter, som ofte ikke er et „så siger Herren". Trospunkter, som de ikke kan enes om, selv om det er et klart bibelsk trospunkt, lader de ligge.

I al denne fælleskirkelighed er vi vidne til, hvordan protestantismen nedbrydes og lidt efter lidt giver efter for katolicismen. Det er ikke denne enhed, Jesus taler om. En sand kristen enhed skal bygges på alt det, som Jesus stod for, både i liv og lære. Fælleskirkelighed og katolicisme er noget helt andet og dermed en hindring for sand kristen enhed.

ANTIKRIST

I dag er det overraskende at se, hvordan protestantiske kirkesamfund flirter med den katolske kirke, som reformatorerne kaldte for Antikrist.

Martin Luther, der voksede op som katolik og kendte den katolske kirke indefra, sagde bl.a.:

1. „Jeg sagde tidligere, at paven var Kristi stedfortræder. Nu hævder jeg, at han er vor Herres modstander og djævelens apostel."¹⁸

2. „Det er afskyeligt at se den mand, som kalder sig Kristi vikar, udvise en pragt, som ingen kejser kan opvise mage til. Er dette at efterligne den fattige Jesus eller den ydmyge Peter? Folk siger, at han er verdens herre. Men Kristus, hvis stedfortræder han roser sig af at være, sagde: `mit rige er ikke af denne verden'. Kan en vikars herredømme strække sig ud over hans (Kristi) overherredømme?"¹⁹

3. Den gang Luther tog imod den pavelige bulle, sagde han:

„Jeg foragter den og angriber den, fordi den er ugudelig og falsk... Det er Kristus selv, som fordømmes af den. Det glæder mig, at jeg må bære sådanne lidelser for den bedste sag. Jeg føler allerede en større frihed i mit hjerte; for nu ved jeg endelig, at PAVEN ER ANTIKRIST, OG AT HANS TRONE ER SELVE SATANS TRONE."²⁰

I den Augsburgske trosbekendelse siger Luther: „Pavekirken er et selvrådigt, egensindigt rige af denne verden, som på falsk vis påstår, at alle Kristi rettigheder og tjenester er overført af Faderen til paven. Men paven bærer Antikrists kendetegn."²¹ Luther havde ret i det, for alle Bibelens kendetegn passer på pavemagten. Men hvilken protestantisk præst tør sige det højt og tydeligt i dag, i al offentlighed? (Se rammen.)

PAVEMAGTENS MÅL OG STRATEGI

Pavemagten sigter mod religiøs ophøjelse. Den har ikke glemt sit mål, nemlig at samle Europa og den øvrige del af verden ind under den katolske kirkes paraply. For at nå dette mål ser den med imødekommende øjne på Europabevægelsen, hemmelige organisationer, kirkealliancer, politiske partier m.fl., som kan hjælpe den med at generobre middelalderens tabte magt.

I dag ser vi pavemagten genvinde sin magt gennem kongressen i USA, som er fyldt med katolikker, samt flere højesteretsdommere, og ikke mindst gennem den katolsk-venlige præsident Bill Clinton, som er uddannet på det katolske jesuitteruniversitet, Georgetown University.

I Europa arbejder pavemagten gennem EU. Vidste du, at stærke katolske personligheder var centrale i dannelsen af EU, sådan som Jean Monnet, Robert Schuman, Konrad Adenauer, Alcide de Gasperi, Joseph Retinger med flere?²⁹

Dette fremholdes også af Sveriges ambassadør ved Vatikanet, Lars Bergquist, som siger: „Vi må ikke glemme, at EU en gang blev grundlagt af meget hengivne katolikker som (tyskeren) Adenauer, (franskmanden) Schuman og (italieneren) De Gasperi."³⁰ Han indrømmer altså åbent, at EU blev dannet af katolikker.

Jacques Delors, som har ledet EU i omstillingsfasen fra en økonomisk alliance til en ny statsdannelse med lovgivende, udøvende og dømmende magt, er katolik. Det samme er Tysklands stærke mand, Helmuth Kohl, samt mange andre i EU-topeliten. Over halvdelen af indbyggerne i EU er katolikker, og nu søger nye katolske lande at komme ind i EU, f.eks. Polen, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn.

KENDETEGN PÅ BIBELENS ANTIKRIST Lad os hurtigt nævne nogle få kendetegn på den store Antikristelige magtfaktor, «dyret» (fra havet), «det lille horn», eller «skøgen». Disse magter har samme kendetegn og er én og samme magtfaktor.[22] 1. Antikrist skulle opstå efter 10-delingen af Roms rige, som blev afsluttet ca. år 500 e.Kr.. Pavemagten fik sit gennembrud i 538. (Det var den magtfaktor reformatorerne i middelalderen kæmpede imod).[23] 2. Antikrist skulle få et dødssår.19 Dette dødssår fik paven i 1798, da han blev taget til fange og bortført til Frankrig af Napoleons hærfører. Paven døde i Frankrig. 3. Dødssåret skulle læges.[24] En ny pave kom på tronen ca. 2 år senere. Desuden fik paven Vatikanstaten tilbage i 1929, og i dag bøjer næsten hele verden sig i ærbødighed for paven. 4.Antikrist har et tal = 666. En af pavens titler (på latin) er VICARIUS FILII DEI, som betyder «Guds Søns stedfortræder». Som kent har en del af de latinske bogstaver talværdi. U har den samme talværdi som V. Hvis du summerer talværdierne af bogstaverne i nævnte tittel, får du sammenlagt 666. 666 er et menneskes tal, og ikke et tal i et cifferkodesystem.[25] (Se senere.) 5. Antikrist har et mærke = «dyrets mærke».26 Optakten til det er i gang idag. (Se senere.) 6. «Han vil sætte sig fore at ændre hellige tider og lov».[27] Det er kun pavemagten, der opfylder dette kendetegn. I katekismen finder vi en ændret version af Guds ti bud, inkluderet hviledagsbudet, som netop har med hellig tid at gøre. (Sammenlign Bibelens 10 bud i 2. Mosebog, 20 kapittel, vers 3-17, med katekismebudene.) 7. Hele verden vil undre sig og følge efter Antikrist (dyret).[28] Dette kendetegn er i færd med at opfyldes i dag, idet paven på sine mange rundrejser verden over opretter diplomatiske forbindelser med det ene land efter det andet. Paven fremstilles som en fredsfyrste, og verdens statsledere og kirkeledere bøjer sig i ærbødighed for ham, og hilser ham velkommen som Hans Hellighed, Paven. Som vi ser opfylder pavemagten alle disse 7 kendetegn. I hæftet: «En stormakt av dimensjoner forsøker nå å erobre verden» (som annonceres næsten bagerst i hæftet), findes 11 kendetegn på bibelens store Antikristelige magtfaktor, og alle kendetegnene passer på pavemagten.

RELIGION OG POLITIK

Vi forstår efterhånden, at megen af politikken styres af katolske kræfter. De forsøger at få deres mænd og kvinder ind i topstillinger, der hvor afgørelserne tages. Dette bekræfter deres egne kilder. „Mange ikke-katolikker frygter os som en politisk organisation og er bange for, at den katolske kirke skal dominere og herske. Vi arbejder i stilhed, med alvor og effektivitet kan jeg sige, for at nå netop det mål."³¹

„Alle katolikker må være aktive elementer i det daglige politiske liv i det land, hvor de bor. Alle katolikker må udøve sin magt for at bidrage til, at nationernes grundlove bliver formet efter den Sande Kirkes principper."³²

„Katolikkernes højeste pligt er at adlyde Paven og at forsøge på alle måder, specielt gennem stemmeseddelen, effektivt at støtte den katolske politik i deres land."³³

Den katolske kirke nærmest kommanderer alle katolikker til at deltage i det politiske liv, for at nationernes love skal dannes efter deres kirkes principper. Det er det, vi ser i dag, specielt i USA og EU.

Vi har også et ganske nyt eksempel på, at katolikkerne arbejder aktivt i politikken, idet den katolske kirke kastede sig ud i den polske valgkamp i efteråret 1995. Den opfordrede åbent katolikkerne til at deltage i valget og samle sig om en katolsk kandidat, for at få en katolsk præsident i Polen.³⁴

Det er helt klart, at stærke katolske personligheder - sådanne som Helmuth Kohl og Klaus Kinkel - ønsker at få det ressourcestærke Norge med i EU-kæden. Da Hitler, Moussolini, Franco, Göbbels, Himler m.fl., som alle var katolikker og havde et nært samarbejde med den katolske kirke, ikke formåede at samle Europa under katolikkernes paraply i 1940-45, blev der straks lavet nye blokdannelser for at binde Europa og resten af verden sammen gennem stærke forbund og alliancer. Dette er et katolsk mønster. Verden skal styres ved et massivt internationalt lovværk, som lidt efter lidt skal følges - hvis ikke frivilligt, så ved magt. Vi må ikke glemme, at den katolske kirke ligeså meget er en økonomisk/politisk magtfaktor, som en religiøs magtfaktor. Den arbejder med langsigtede planer, og giver sig ikke så hurtigt, selvom et eller to slag er tabt. Diplomati, solidaritet og fred er stikord, som bliver brugt for at binde verden sammen i stærke alliancer og forbund på et økonomisk, politisk og religiøst plan.

Den katolske kirke har altid ønsket at bruge staten som medhjælper. Lige siden Tyskland blev til et magtcenter i Europa, har kirken ønsket at alliere sig med denne nation for at fremme sine langsigtede mål. Lad os ganske kort se på to eksempler:

1. Adolf Hitler, som var katolik, blev uddannet af nonner i en drengeskole for den katolske kirke. I hans kamp for at opnå magt brugte han kirken, og kirken brugte ham. I 1933 blev der undertegnet en alliance (konkordat) mellem Tyskland og Vatikanet. Kirken fik med dette konkordat større magt og hjalp Hitler til magten.35 Hitler sagde selv: „Jeg lærte meget fra jesuit-ordenen. Indtil nu har der ikke været noget mere storslået på jorden end den katolske kirkes hierarkiske organisation. Jeg tog meget fra denne organisation med mig til mit eget parti."³⁶

Angående protestanter og jødespørgsmålet sagde han: „Jeg forkaster bogen af Rosenberg. Den var skrevet af en protestant. Det er ikke en parti bog... som katolik føler jeg mig aldrig tilfreds i den evangeliske kirke eller i deres struktur... med hensyn til jøderne så fortsætter jeg bare med den politik, som den katolske kirke har haft i femten hundrede år."³⁷

En af Hitlers nære medarbejdere, Franz von Papen, sagde: „Det tredje rige (Hitlers rige) er den første verdensmagt, som ikke bare kender, men også praktiserer pavemagtens vigtige principper."³⁸

2. Det er også interessant at lægge mærke til noget af det, der blev sagt, da den tyske kejser Wilhelm II besøgte Vatikanet i 1922. Kejseren beskriver, hvordan paven betragtede Tysklands rolle: „Jeg betragter det som interessant, at paven ved denne anledning sagde til mig, at Tyskland må blive den katolske kirkes sværd."³⁹ I dag oplever vi, at USA's jesuit-trænede og katolsk-venlige præsident, Bill Clinton, opfordrer Tyskland til at spille „storebror" i EU.⁴⁰ Begynder vi at se lidt af, hvilken indflydelse katolikkerne har i europæisk sammenhæng og ellers i verden? Men du skal få mere at vide!

KATOLSK RIGSADVOKAT

I Norge, Sverige, Danmark, Finland, England, USA m.fl. har den katolske kirkes medlemmer infiltreret vigtige samfundspositioner. I Norge har vi bl.a. en katolsk rigsadvokat, George Fredrik Rieber Mohn. Undertegnede har skrevet et åbent brev til rigsadvokaten og til flere norske aviser og spurgt, om ikke den norske statsminister og europabevægelsens aktiviteter strider mod § 83 i straffeloven, som siger: „Den som retsstridigt søger at bevirke, eller medvirke til, at Norge eller nogen del af riget bringes under fremmed herredømme, eller indlemmes i en anden stat, eller at nogen del af riget løsrives, straffes med hæfte i mindst 8 år eller fængsel fra 8 år til 21 år."

Rigsadvokaten svarede ganske kort: „Jeg er ikke enig i Deres forståelse af strl. § 83. For øvrigt foranlediger Deres henvendelse ikke nogen tiltag herfra."⁴¹

Dette svar beviser, at den katolske rigsadvokat ikke vil hindre den norske statsministers kurs mod Bryssel. Og vi kan stille spørgsmålet: Hvorfor skulle den katolske rigsadvokat gå imod sine trosfæller i Bryssel og hindre, at det protestantiske Norge bliver underlagt det katolsk-dominerede EU? Du ser, både den katolske rigsadvokat og den katolsk dominerede elite i Bryssel ved, at hvis de får det protestantiske Norge lirket ind i EU-kæden, kan de i næste omgang styre os, som de vil. Protestantismen vil da endnu lettere blive påvirket og styret efter et katolsk mønster med katolsk tankegang.

NÆRHEDSPRINCIPPET (Subsidiaritetsprincippet)

Hele EU-systemet er et katolsk mønster. Det styres efter det såkaldte subsidiaritetsprincip, (Maastricht-traktaten s.4, og den katolske kirkes katekismus s. 470). Dette ord kommer fra det latinske „subsidium", og betyder at hjælpe. På norsk kaldes dette lidt misvisende for nærhedsprincippet, og man giver på den måde indtryk af, at denne styringsmodel er meget demokratisk. Modellen indebærer, at man skal forsøge at løse forskellige sager lokalt. Lykkes det ikke, går sagerne centralt i systemet, og til sidst må parterne rette sig efter magtelitens regler.

EU: Pavemagtens talerstol.

Vi forstår bedre denne model, når vi ved, at subsidiaritetsprincippet blev fremsat af pave Leo XIII i et hyrdebrev fra 1891. Her fortalte han, hvordan verden bør styres, og modellen var subsidiaritetsprincippet. Dette princip blev 100 år senere gentaget af pave Johannes Paul II i hyrdebrevet „Centessimus Annus". Dette er en hierarkisk styringsmodel, hvor eliten med paven øverst er den lovgivende myndighed. Dette er også EU's model - katolsk „demokrati"!

Den katolske kirkes nye katekismus er skrevet med smukke ord og vendinger og tillader individualitet, samvittighedsfrihed og respekt for mennesket, men den enkelte skal ved stridigheder og uenigheder til sidst rette sig efter myndighedens (elitens) love. Elitens love skal være „den højeste instans og ikke menneskers vilkårlighed" (eller samvittighed).⁴² „Forskelle i politisk styringsform er tilladt, så fremt de fremmer fællesskabets bedste."⁴³ Fællesskabets bedste, som er baseret på den katolske kirkes ideer.

Den endelige konklusion på subsidiaritetsprincippet er, at den højere samfundsinstans skal støtte og hjælpe den lavere samfundsinstans „til at samordne sit virke med andre samfundsorganer, med det fælles bedste for øje."⁴⁴

Som slutresultat skal mennesket altså handle i overensstemmelse med fællesskabet - og det som gavner fællesskabet. Vi forstår ganske hurtigt, at her er der store muligheder for undertrykkelse af den, som f.eks. af samvittighedsgrunde ser det som galt at indrette sit liv efter flertallet.

KATOLIKKERNES HØJRE HÅND - JESUITTERNE OG OPUS DEI

Den katolske kirke stræber efter at få sine mænd og kvinder ind i beslutningsdygtige positioner, fordi de ved, at det er gennem et centraliseret system de bedst kan styre udviklingen efter deres mønster. Derved kan de være med til at nedbryde protestantismen, ødelægge de selvstændige nationer og ændre grundlovene. Den målsætning fremkommer i eden hos katolikkernes frontkæmpere, jesuitterne. I den fuldstændige jesuited står der, at de vil arbejde for paven i de lande, som de kommer til, og „gøre mit yderste for at udrydde de hedenske protestantiske eller liberale doktriner, og ødelægge alle deres påståede statsmagter, kongelige eller andet."⁴⁵

Ser vi i dag, at de selvstændige nationers grænser er ved at blive nedbrudt, og at protestantismen ødelægges, sådan som katolikkernes målsætning er?

Vi bør også være klar over, at jesuitterne i flere hundrede år har satset på uddannelse, og infiltrerer i dag vigtige samfundspositioner politisk så vel som religiøst verden over. I dag får Vatikanet også sin information gennem en anden lignende katolsk orden, „Opus Dei", som modtager sine ordrer direkte fra Opus Dei prælater i Rom (ikke via præsterne og biskopperne) og giver sine observationer og oplysninger direkte til de samme prælater. Opus Dei har overtaget meget af jesuitternes funktion og rolle. „Magtkampen mellem disse to magtcentre i den katolske kirke, har været hård. Opus Dei mener, at jesuitterne er blevet for blide uden styrke og vilje til at bruge magt og autoritet for at nå kirkens mål. Ikke uden grund er Opus Dei kaldt „Vatikanets hemmelige efterretningstjeneste" og „en hellig mafia"... „Opus Dei er i løbet af de sidste årtier utallige gange blevet beskyldt for ikke at have nogen moralske skrupler i deres forsøg på at nå deres mål"... „Under pave Johannes Pauls ledelse er Opus Dei blevet den mest indflydelsesrige og frygtede organisation i Vatikanets Centraladministration. I italiensk presse har kommentatorer luret på, hvilke dramatiske planer paven har, siden han behøver en så brutal magtelite at støtte sig til."⁴⁶

I jesuit-eden læser vi, hvordan disse special-trænede katolikker bliver opfordret til at „være en kalvinist blandt kalvinister, en protestant blandt protestanter, en jøde blandt jøder", osv..., „for om muligt at samle al information til nytte for din orden (pavens orden) som en trofast pavens soldat."⁴⁷ Som lutheraner, pinseven, adventist eller baptist vil Vatikanets infiltratører have mulighed for at opnå indflydelse og positioner i disse menigheder. Dette vil efterhånden give dem anledning til at påvirke udviklingen mod et katolsk mønster. Ser vi den udvikling i kirkelivet i dag?

Vi ser også i dag, hvordan skolebøger med et vist protestantisk præg til stadighed udskiftes og erstattes af bøger, som har et mere katolsk mønster. Dette ser vi bl.a. i „høringsudkastet til læreplanen for et udvidet kristendomsfag" fra Kirke-, uddannelses- og forskningsdepartementet af 10. Juli 1995 - som belv godtaget af det Norske Storting den 31/10-1995. Det nye fag skal hede: „kristendomskundskab med religions- og livssynsorientering". Efter denne plan skal børnene lige fra de første skoleklasser og i ungdomsskolen have undervisning i en blandingsreligion. De skal lære om græsk mytologi, fremmede religioner, filosofi og etik, som skal ind i timeplanen uden at timetallet øges. Vi lægger også mærke til, at børnene skal lære om flere katolske helgener, om Peters død og valfart til Rom. Dette er et nyt forsøg på indirekte at lede op til den ubibelske doktrin, at paven i Rom er Peters efterfølger. Desuden skal eleverne „tilegne sig kundskab og få oplevelser gennem arbejde med" jesuitterne og den spiritistiske jesuit-grundlægger Ignatius de Loyola, katolsk historie, katolsk udbredelse, katolsk tradition og religiøse særpræg o.s.v.

Den rene protestantisme er i længere tid gradvist blevet slået i stykker i overensstemmelse med jesuitternes strategi og kampplan, og nu skal børnene forføres.

PROTESTANTERNE SÆNKER STANDARDEN

Man hører sjældent ordet protestant blive brugt i dag. Har vi som lever i den kunstige elektroniske tidsalder glemt, at reformatorerne protesterede mod det pavelige system, som bl.a. siger, at paven er Kristi vikar på jorden? Det samme system eksisterer i dag, men i dagens samfund skal man helst være „venlig" og ikke protestere mod andre systemer. Hvis man protesterer, bliver man hurtigt stemplet som kritiker eller fundamentalist. I dag skal man helst være solidarisk med magteliten og økumenisk i indstilling og adfærd for at blive accepteret. Denne udvikling ser man også i den kristne verden i dag, idet de store verdens-forkyndere som Henny Hinn, Pat Robertson, Billy Graham, Harold Bredesen, Chuck Colson, Paul Crouch, Robert Schuller med flere, lægger sig på en økumenisk linie i forhold til pavekirken. Benny Hinn og Harold Bredesen arbejder på at give den nuværende pave fredsprins-prisen (The Prince of Peace Price). De regner med, at mange - måske alle statsoverhoveder - vil være repræsenteret på en sådan international fredsfest. Pat Robertson, Billy Graham m.fl. har allerede stillet sig positive overfor foretagendet.⁴⁸

Den kendte prædikant Robert Schüler siger: „Det er nu tid for os protestanter at gå til den Hellige Far i Rom og sige: Hvordan kan vi komme hjem?"⁴⁸

Paul Crouch: „Det er slut med protestantismen. Jeg sletter ordet protestantisme til og med af mit vokabular. Jeg protesterer ikke længere. Det er tid for katolikker og ikke-katolikker at komme sammen som én i ånden og én i Herren."⁴⁸

Billy Graham er uddannet på et katolsk universitet, the Belmont Abbey College. Da han fuldførte sin uddannelse i 1958, modtog han en æresdoktorgrad fra denne katolske institution. I den forbindelse sagde han: „Det evangelium, som grundlagde dette universitet, er det samme evangelium, som jeg forkynder."⁴⁹

Billy Grahams positive holdning overfor den katolske kirke kom for kort tid siden til udtryk i Time Magazine, januar 1994, hvor han benævnte pave Johannes Paul II som „Årets mand". Time citerede Graham, idet han udtalte følgende om paven: „Han vil gå ind i historien som den største af vore moderne paver. Han har været den stærke samvittighed for hele den kristne verden."⁴⁹

Da Billy Graham skulle til Nord-Korea og have en kampagne der, besøgte han først paven i Vatikanet. Da han kom til Nord-Korea, overbragte han en hilsen fra paven til det nord-koreanske folk. Han var en slags pavens ambassadør. Vi lægger også mærke til, at Billy Graham ofte inviteres til katolske universiteter, og hvordan han har katolske præster og nonner i sit økumeniske team.⁴⁸

I løbet af flere år har Billy Graham gennem sine kampagner verden over bidraget til, at flere protestanter er gået over til katolicismen. Billy Graham har måske været den bedste katolske missionær i protestantisk dragt.

Når paven rejser verden rundt, ser vi, hvordan protestantiske præster, regeringsmedlemmer og konger hilser ham som „Hans Hellighed Paven".

ULVE I FÅREKLÆDER - „skab-katolikker"

„Ved hjælp af agenter og dækkorporationer har jesuitterne i al stilhed fundet vejen ind i kirker, teologiske fakulteter og seminarer, kristne TV-stationer og forlag og er blevet accepteret som lærere, pastorer og evangelister. Gennem budskabet kærlighed og enhed (love and unity) drager de alle protestanterne ind i romerkirkens favn. Protestanterne hævdes ikke længere at være kættere, men „separerede (adskilte) brødre". Jesuitterne har dirigeret organisationer som Catholic Youth Action, Legion of Mary (ved hjælp af Kathryn Kuhlman) og Knights of Columbus til at samarbejde med præster og nonner i vanlige klæder, som hævder at det katolske system er en kristen kirke. Langvarig infiltration og kompromisets idé har ført til, at protestantiske pastorer er bange for at tale den katolske kirke imod. Gør de det, vil udplacerede agenter sørge for, at de får vanskeligheder. Derfor er der mange præster og pastorer, som ikke har noget tydeligt budskab, og de taler som folket vil høre uden at nævne det protestantiske „frafald"."⁵⁰

Vi skal nu se et tydeligt eksempel på, hvordan den katolske kirke infiltrerer statskirken. „En række danske folkekirkepræster arbejder gennem en eksklusiv lukket broderskabs-loge målrettet og systematisk på at indføre katolske tanker, filosofi og teologi i den danske folkekirke. Dansk presse kalder præsterne „skab-katolikker" og gengiver navnene på 25 af dem. De indrømmer nu åbent, at de i hemmelighed har underskrevet en aftale om, at de skal missionere indadtil for den katolske tro.

Det drejer sig om højkirkelige præster, kapellaner og provster, som alle er organiserede i foreningen Kristelig Fornyelse. Formanden for denne præsteforening er for tiden sognepræst Poul Exner i Albertslund.

Fællesskabets hidtil hemmeligholdte formålsparagraf, som for nylig blev alment kendt, viser ifølge Extra Bladet, tirsdag den 22. februar 1994, at hensigten med logen er, at udbrede katolsk tro gennem intern holdningsskabende påvirkning.

I formålsparagraffen står bl.a., at fællesskabet „Kirkelig Fornyelse" er et arbejdsfællesskab til fornyelse af den evangeliske Lutherske kirke i Danmark ved at udkrystallisere den danske kirkes sande katolske arv i lære, tro og ordning - som bl.a. er bevaret i den udbrudte fejring af messen.

I tillæg til de 25 navngivne præster, som dansk presse har offentliggjort, er en række andre teologer, teologistuderende og lægfolk medlemmer af broderskabet."⁵¹

I Aftenposten, onsdag den 16. marts 1994, bliver en norsk organisation omtalt under overskriften: Mediesky orden for præster og lægfolk. Ønsker at fornye kirken indefra." Mottoet er det latinske „ordo Crucis" (korsets Orden), og de arbejder også på at indføre skriftemål og en nadverpraksis, som åbner for mere katolsk indhold.

„Tidligere sognepræst i Gamle Aker, Torgeir Haugar, er valgt til ny leder i kollegiet, som består af 120 medlemmer - præster og lægfolk. Andre medlemmer nævnt i Aftenpostens opslag, er sognepræst Einar Ims i Holmen og cand. Teol. Øystein Lund, Oslo. Medlemslisten inkluderer videre professor Inge Lønning, filosofiprofessor Egil A. Wyller og biskopperne Per Lønning, Sigurd Oseberg og Fredrik Grønningsæter."⁵¹ Dette er fælleskirkelighed på højt plan.

HISTORISK KIRKEAFTALE

Her kommer et klart eksempel på, hvordan forskellige kirkesamfund forener sig. „ENSTEMMIGT, med stående applaus og påfølgende salmesang vedtog kirkemødet (15.11.94), at den norske kirke skal undertegne den såkaldte Porvoo-aftale. Aftalen indebærer et omfattende samarbejde mellem de lutherske folkekirker i Norden og Baltikum og de anglikanske kirker i Storbritannien og Irland.

Aftalen indebærer fuld teologisk og praktisk anerkendelse af hverandres kirker og embeder. I praksis betyder det, at præster kan forrette gudstjenester i hverandres kirker. På samme måde har også vanlige kirkemedlemmer fulde rettigheder i kirker, som har skrevet under på aftalen."⁵²

SPIRITISMEN

Bibelen fortæller os om en anden forførende magtfaktor, som vi bør være opmærksomme på, og det er spiritismen. Spiritismen er læren om sjælens udødelighed. Dens rødder går helt tilbage til verdens ældste og mest troede løgn, da Satan (gennem slangen) sagde til Eva: „I skal ingenlunde dø."⁵³ Gud havde derimod sagt, at de ville dø, hvis de spiste af frugten fra det forbudte træ.⁵⁴ Den ondes fortolkning af Guds ord er, at døden i virkelighed er fortsat liv, og at vort liv derfor vil fortsætte i en anden tilværelse. Derfor mener man blandt andet, at de døde kan tale med de levende.⁵⁵

Slangen sagde til Eva: "I skal ingenlunde dø." Denne løgn danner grundlaget for læren om sjælens udødelighed og spiritismen.

Med andre ord tror man, at der er en sjæl eller ånd, som forsvinder fra mennesket; det kan ske, mens man lever og senest, når man dør. Men sagen er, at Satan kan materialisere sig. Han kan omskabe sig til gamle bedstefar, som døde for længe siden. Akkurat, som han kan materialisere sig og komme som en afdød hund eller kat, kan han også manifestere sig gennem UFO og små mærkelige skikkelser, som flere har set med deres egne øjne. Flere af østens mystiske ritualer og helbredelsesmetoder er også bygget på spiritismen.

Læren om sjælens udødelighed finder vi i hedenskabet, i østens mystik, i New Age, i Toronto-bevægelsen, i Trosbevægelsen, i den katolske kirke m.fl.

Med denne filosofi betyder det ikke så meget, om legemet går til grunde, for sjælen skal jo leve videre i en anden tilværelse (tror de). Hvis Satan får os til at tro, at det ikke betyder så meget, hvordan vi lever nu, for det kan vi ordne i vor næste tilværelse, i et andet liv, da har han klaret at narre os. Andre, som tror på sjælens udødelighed, forsøger at leve så godt et liv som muligt nu, sådan at de kan nå op til et højere plan og til sidst blive som guder.

Men mennesket er ikke spaltet, det er et hele. Det er dette liv, som afgør vor „skæbne", enten til evigt liv eller til evig død.⁵⁶

Læren om sjælens udødelighed kolliderer med Bibelens lære. Bibelen fortæller os, at der kun er én, som har udødelighed, og det er Gud.⁵⁷ Menneskene er dødelige. (Se senere.) Mennesket blev formet af jordens muld. Derefter blæste Gud livets ånde ind i menneskets næse. Og således blev mennesket til en levende skabning. Når mennesket dør, foregår den modsatte proces. Ånden (livet, livsånden) går tilbage til Gud, som gav den, og mennesket bliver til jord igen.⁵⁸

Prædikerens ord siger, at „de levende ved dog, at de skal dø, men de døde ved ingenting, og løn har de ikke mere i vente; thi mindet om dem slettes ud. Både deres kærlighed og deres had og deres misundelse er for længst borte, og de får ingen sinde mere lod og del i noget af det, som sker under solen."⁵⁹

Bibelen taler altså om liv og død som to store modsætninger: „Beskik dit hus, thi du skal dø og ikke leve," var Herrens ord til Ezekias.⁶⁰ Den som er død, lever ikke længere. Det er Guds ord. Slangen (Satan) påstår derimod, at det først er ved døden man rigtigt begynder at leve. Fordi næsten hele verden og mange i kristenheden tror mere på denne gamle slangeløgn, end de tror på Guds ord, lader mange sig forføre af spiritismen.

Bibelen fortæller os, at Satan i den sidste tid vil forføre menneskene gennem læren om sjælens udødelighed. Der står: „Men hans (Kristi) komme sker efter Satans kraftige virken med al løgnens magt og tegn og undere."⁶¹ Bibelen åbenbarer også, at lige før Jesus kommer igen, vil Satan - gennem spiritismen, pavemagten og den frafaldne protestantisme - forføre menneskene gennem tegn og undere. Men bibelen siger rent ud, at det er djævleånder, som står bag.⁶²

DEN KARISMATISKE BEVÆGELSE

Spiritismen (læren om sjælens udødelighed) ligger til grund for den karismatiske bevægelse. Helt tilbage på bibelsk tid og i ånderitualer i primitive afrikanske stamme-ceremonier finder vi, at mennesker, som var påvirket eller besat af onde ånder, bl.a. blev kastet til jorden, sådan som vi finder det i karismatiske miljøer i dag.⁶³

Katolikkerne var tidligt ude med indførelsen af den karismatiske bevægelse. Ignatius de Loyola, jesuitternes grundlægger, udviklede sine „åndelige øvelser" gennem systematisk transcendental meditation, bøn, visualisering og illumination. Han gik i trance og ekstase og blev observeret under levitation (liggende i luften). Ved disse øvelser kom jesuitterne under satanisk indflydelse.

Er følelsesladede og ekstatiske utbrud bevis på at man har Guds Ånd? (Se kildehenvisning nr. 67.)

I dag er det ikke bare den katolske kirke, som benytter sig af disse åndsoplevelser gennem den karismatiske bevægelse. Lignende manifestationer fremkommer i New Age, i Toronto-bevægelsen med Benny Hinn, Rodney Howard Browne, Kenneth Copland, Kenneth Hagin m.fl. Også i Skandinavien har bevægelsen slået rødder, bl.a. gennem „Livets Ord" og dets leder Ulf Ekman, „Oslo Kristne Senter" med Åge Åleskjær m.fl.

I den karismatiske bevægelse er det „åndsoplevelserne", som er det helt store. „Ved et budskab, som siger, at vi alle skal enes i kærlighed og fred, forkyndt ved ekstatiske massemøder, bliver stadig flere kristne luret til at tro, at Helligånden taler til dem, og at alle kristne taler samme sag."⁶⁴ En ganske ny video om „Toronto-velsignelsen" af Alan Morrison, viser at „Toronto-velsignelsen" har dybe rødder i New Age.⁶⁵

En anden video-optagelse fra Livets Ord i Uppsala og Oslo Kristne Senter, sendt af NRK i 1991, viser tydeligt hvor effektive disse massesammenkomster er. En stærk leder med en kraftig appel og karisma, ledsaget af rytmisk musik ser ud til at være noget af opskriften på at kunne skabe en ekstatisk effekt på masserne. „Hitler benyttede sig af den samme teknik, og man kan finde lignende paralleller på de store rock-koncerter i dag. De færreste ved, at teknikken, som leder til tungetale og ekstatiske anfald, er kendte øvelser, som jesuitterne har mestret i flere hundrede år, og som har dybe okkulte rødder."⁶⁴

Jesuitternes mesterstykke, som de kalder den tredje kraft, er indførelsen af den karismatiske bevægelse. Vi snakker her om „hyperkristendom", „en højere form for frelse", en overnaturlig tilværelse o.l. Djævelen er ekspert på udsvævende oplevelser, og derfor forsøger han at bringe spiritismen og det okkulte ind i kirken.

På karismatiske møder kan man desuden opleve undere, helbredelser og mirakler, hyl, skrig, usammenhængende tale, kommandobesvimelser ved symbol-berøring, hypnotiske repetitioner og trance-producerende ord, hysterisk kropsrystelse, ekstatisk og ukontrolleret latter, oprakte arme samt ekstatisk adfærd. Den stærke emotionelle rusfølelse bliver af tilhængerne tolket som bevis på åndens nærhed og indgriben.⁶⁶

Eftersom Gud også kan udføre helbredelser og mirakler gennem sine menneskelige redskaber, står vi overfor valget: Hvad er fra Gud, og hvad er fra Satan? Bibelen giver os svaret, og det bedste svar har vi fra Jesu egen mund, idet han siger, at vi skal kende dem på deres frugter.⁶⁷ Deres liv skal åbenbare, om de vandrer i Jesu fodspor. Det er dem, der følger Jesus, som er hans ambassadører. Helbredere, synske folk, spåkvinder o.l. sætter gerne mærkelapper på sig selv og siger, at de har kraften fra Gud til at gøre disse tegn og mirakler.

Jesus vidste, at disse åndsmanifestationer ville blive mere udbredt i endens tid, og at de ville sige, at miraklerne og underne skete i Jesus navn. Årsagen til, at Jesus ikke anerkender dem, bliver nævnt i Mattæus evangeliets 7. kapitel, vers 21-23. Jesus siger: „Ikke enhver, der siger til mig: `Herre, Herre!' skal komme ind i Himmeriget, men den, der gør min himmelske Faders vilje. Mange skal sige til mig på hin dag: `Herre, Herre! Har vi ikke profeteret ved dit navn, og har vi ikke uddrevet onde ånder ved dit navn, og har vi ikke gjort mange undergerninger ved dit navn?' Og da vil jeg sige dem rent ud: `Jeg har aldrig kendt jer; vig bort fra mig, I, som øver uret.'"

De, der siger, at de bliver brugt af Gud, må ikke bare sætte en mærkelap på sig selv og sige, at det er fra Gud og have en bekendelse, men de må gøre Guds vilje. Bibelen siger videre, at det er dem, der lyder Gud, som får Guds Ånd.⁶⁸ Det er Gud, som bestemmer, hvem der skal have hans Ånd. De, som bliver brugt af ham, vil lade „alt ske sømmeligt og med orden,"⁶⁹ og hvis de helbreder nogen, vil de ikke tage betaling (kollekt) for hjælpen, men henvise takken til Gud.⁷⁰

Karismatiske ledere taler om at overgive sig. At overgive sig til hvad? At overgive sig til Jesus har helt sikkert med lydighed at gøre. Resultatet af en sand overgivelse er at vandre i lydighed efter Bibelens sandheder. Det har ingenting at gøre med besvimelse, (som vi ser på flere af disse møder). Vi må lade Guds Ånd få indpas i vort sind, men ikke opgive vor forstand.

Selv om jeg har nævnt navne i dette afsnit, ønsker jeg ikke at hænge folk ud eller hovere over dem. Jeg ønsker at oplyse om farerne, som spiritismen og den karismatiske bevægelse bringer med sig. Vi er opfordret til at prøve ånderne, og den enkelte må selv tage sit standpunkt.

Det ser ud til, at Gud tillader, at denne bevægelse bryder ud i fuld blomst, for at menneskene tydeligere kan se kontrasterne mellem sand og falsk vækkelse. Alt er med til at rense slaggen fra guldet, sådan at Kristus kan modtage et rent folk, når han kommer for at hente sine.

FORDI SPIRITISMEN OG DEN KARISMATISKE BEVÆGELSE ANTAGELIGVIS ER DEN STÆRKESTE SAMLENDE FAKTOR I VERDEN, har jeg ofret ganske megen spalteplads på disse emner.

Den karismatiske bevægelse er desværre et af midlerne, som Satan benytter sig af for at gøre de gudløse og kristne til ét. Protestanter, som har kastet troens skjold fra sig, vil - sammen med katolikker og verdslige mennesker uden forskel - forenes i denne sidste tid. Satan vil styrke sin sag ved at forføre og samle dem alle i spiritismens lejr. Mange vil opfatte denne alliance som en storslået bevægelse, som skal omvende verden og indvarsle det længe ønskede tusindårsrige. Dette vil blive en opfyldelse af Bibelens profeti, som fortæller, hvordan verden vil samle sig gennem spiritismen, og vi ser optakten til denne opfyldelse nu.⁷¹

FAGFORENINGER

Fagforeninger har også fået et stærkt greb i folket. „Mennesker forsøger at få dem, der er engageret i forskellige arbejdsområder ind under visse foreningers trældomsåg. Dette er ikke efter Guds plan, men planlagt af en magt, som vi ikke under nogen omstændighed burde anerkende."⁷² Vi skal være frie i Kristus og lade Gud være vor autoritet og ikke lade os styre af pressegrupper, som bruger menneskeproducerede love og regler, som er langt ved siden af Bibelens retningslinier. Vi ser allerede nu, hvordan fagforeninger favoriserer deres medlemmer, og vi må bare forvente, at den kontrollerende magt fra fagforeningerne vil få en mere og mere undertrykkende karakter.⁷³

Fagforeninger og forbund binder mennesker sammen i knipper, og vi må frigøre os fra sådanne så hurtigt som muligt, for „venskab med verden er fjendskab med Gud."⁷⁴

VERDEN FORENES

Ser vi ikke i dag, hvordan verdens politiske og religiøse magter er i færd med at samle sig? Bibelen fortæller, at lige før Jesus Kristus - verdens frelser - kommer igen, vil jordens magter samle sig. „De har én og samme tanke, og deres kraft og magt stiller de til dyrets rådighed."⁷⁵ Jeg tror, vi ganske tydeligt ser optakten til denne samling i dag.

Også fredsprocessen i Mellemøsten er en del af denne samling. Vi ser, hvordan både Israel og de arabiske stater m.fl. ikke selv afgør de store spørgsmål, men må tage hensyn til FN og de internationale beslutninger.

Mor til skøgedøtrene = skøgen = "moderkirken" =den katolske kirke, og den skænker jordens magter af sin berusende vin.

HVEM ER SKØGEN?

Bibelen fremstiller de sidste magter som en skøge, der sidder på et forfærdeligt dyr fra afgrunden, med syv hoveder og ti horn.⁷⁶ De ti horn er en fremstilling af alle jordens fordærvede kræfter, som vil deltage i denne sidste kamp mod Lammet, Kristus.⁷⁷ En skøge er en horkvinde. Denne skøge betegnes som mor til skøgerne, en fremstilling af „Moderkirken", som katolikkerne kalder deres kirke. Alle Bibelens kendetegn på denne antikristelige magtfaktor, skøgen, passer på den katolske kirke.⁷⁸ Der står, at den driver hor med kongerne og stormændene på jorden. Den skænker dem af sin berusende vin, (som betegner al falsk lære og lovsystem, som den katolske kirke står for). Købmændene handler med skøgen (bl.a. gennem EU-systemet, men også i åndelig betydning gennem fælleskirkeligheden), og tror de vil få økonomisk, politisk og religiøs gunst ved sine handelsforbindelser med skøgen, men de bliver ført vild af skøgens trolddom.⁷⁹

FRA FÆLLES ØKONOMI TIL FÆLLES RELIGION

De katolske kræfter i EU har været smarte. Først ville de have en økonomisk alliance med fælles love og regler, derefter et politisk fællesskab, som har udviklet sig til en union med fælles valuta, centralbank osv. Det næste de katolske kræfter stræber efter, sådan som Bibelen åbenbarer det, er en religiøs enhed med fælles religiøse regler. De vil samle sig om søndagen som hviledag, en dag som både katolikker og de fleste protestanter kan gå ind for. Mere om dette senere.

„DYRETS MÆRKE"

Bibelen åbenbarer, at den store antikristelige magtfaktor har en religiøs indstiftelse, som de anser som et tegn på deres religiøse magt, og som de vil, at både den religiøse og politiske verden skal anerkende, nemlig „dyrets mærke". Hvem er „dyret", og hvad er „mærket", som dyret har?

Vi har tidligere set, at dyret er det samme som pavemagten. Dyret har et mærke, og de siger selv, hvad dette mærke er: „Søndagen er vort autoritetsmærke... Kirken står over Bibelen, og overførelsen af sabbatshelligholdelse til søndagshelligholdelse beviser dette faktum."⁸⁰

TESTAMENTEFORFALSKNING

Bibelen og Jesus lærer, at vi skal holde den 7. dag som hviledag!⁸¹ Når nu næsten hele kristenheden holder den 1. dag i ugen som hviledag, forstår vi, at der er gjort et brud på Guds ti bud - eller en testamenteforfalskning nogen hundrede år efter, at Jesus døde. Det er den katolske kirke, som står bag denne kriminelle handling, og meget få er klar over denne forfalskning.

Hvilken autoritet vælger du at følge?

I katekismebudene har den katolske kirke totalt fjernet det 2. bud i Guds lov, som har med billedtilbedelse at gøre (fordi dette bud passer dem meget dårligt, eftersom de tilbeder jomfru Maria, helgener o.l.). Da var der kun ni bud tilbage. For at få ti bud delte de det 10. bud i to. Desuden har de fjernet teksten i det 4. bud, som siger, at den syvende dag er hviledag, vor lørdag. Det fuldstændige hviledagsbud i Bibelen lyder sådan: „Kom hviledagen i hu, så du holder den hellig! I seks dage skal du arbejde og gøre al din gerning, men den syvende dag skal være hviledag for Herren din Gud; da må du intet arbejde udføre, hverken du selv, din søn eller datter, din træl eller trælkvinde, dit kvæg eller den fremmede inden dine porte. Thi i seks dage gjorde Herren himmelen, jorden og havet med alt, hvad der er i dem, og på den syvende dag hvilede han; derfor har Herren velsignet hviledagen og helliget den."⁸¹

I dette bud ser vi, at sabbaten, den syvende dag i ugen, er hviledag, men det står der ikke noget om i katekismebudene. Der står der bare: „Du skal holde hviledagen hellig!" Her får vi ikke at vide, hvilken dag, der er hviledag. "Det er KIRKEN, der har bestemt dette," siger de, og enhver som læser dette, tror jeg vil forstå, hvilken kirke det er, der har fjernet teksten i hviledagsbudet, som siger, at vi skal have den syvende dag som hviledag, og indført en anden hviledag i stedet.

Pater Brady sagde det sådan: „Det er bedst at minde presbyterianere, baptister, metodister og alle andre kristne om ,at Bibelen ikke giver nogen som helst støtte til deres søndagshelligholdelse. Søndagen er en indstiftelse, som kommer fra den romersk-katolske kirke, og de som holder denne dag, holder et bud, der hører den romersk-katolske kirke til."⁸³

FORSØGER AT FJERNE LOVGIVERENS NAVN, TITTEL OG HERSKEROMRÅDE

I det fuldstændige hviledagsbud i Bibelen står der også, hvem lovgiveren er. Det er Herren. Han er skaberen, og hans herskerområde er himmelen, jorden, havet og kildevældene og alt, som er i dem.

Luk ikke øjnene for forfalskningen af hviledagsbudet!

Den katolske kirke forstod, at for at kunne forandre på budene måtte de fjerne dette, for ellers ville det minde alle mennesker om, hvem lovgiveren er, og hvem vi skal vise vor lydighed overfor. Derfor fjernede den katolske kirke dette vigtige punkt i deres falske katekismebud. Desværre har de aller fleste protestantiske kirkesamfund godtaget denne falskhed og ført den ind i deres katekismus, deres lærebøger osv. Børnene bliver opflasket med denne falskhed, og i dag er folk snart uvidende om dette lovbrud, som blev foretaget nogen hundrede år efter, Jesus døde.

Men selv om de har gjort dette lovbrud i katekismebudene, så står Guds 10 bud alligevel fast, sådan som vi finder dem i 2. Mosebog 20, 3-17.

FYSISK OG ÅNDELIG STYRKE

Bibelens 4. bud, der fortæller os, at vi skal holde den 7. dag i ugen som hviledag, er en af de sandheder, som kristne bør adlyde ligeså vel som alle de andre. Dette bør gøres af kærlighed og ikke af tvang. For den, som har ladet Helligånden få indpas i sit sind, vil det være en glæde at holde den dag, som Jesus vil, vi skal holde. Gud ønsker at mødes med os på en speciel måde på hviledagen, idet han har sat den til side til helligt brug. Når vi sætter den til side til helligt brug, har vi store velsignelser i vente. Både ved afkobling i naturen, gennem bøn til Gud og ved studium af Bibelen, vil vi blive styrket både fysisk og åndeligt til at klare opgaverne, som ligger foran os. Samtidig vil vi vise Gud, at vi „har sabbat for Herren vor Gud," og at vi vil tilbede og adlyde ham.

Hvis menneskene havde ophøjet Skaberen hver sabbat, ville vi ikke have haft så mange evolutionister og ateister i dag.

HVILKEN AUTORITET?

Men betyder det nu så meget, hvilken hviledag man holder, hvadenten man holder sabbat (lørdag) eller søndag? Vel, Gud har aldrig overladet det til menneskene at bestemme, hvilken dag, vi skal have som hviledag. Desuden, når vi ved, at Gud byder os - ikke bare at holde en af ugens syv dage, men den 7. dag (bestemt form, ental), og at det er pavemagten, som står bag indførelsen af den 1. dag i ugen, så står vi pludselig på valg angående, hvilken autoritet vi vil rette os efter. Det er dette valg, Bibelen siger, der vil komme i fokus lige før Jesus kommer igen - om vi vil tilbede Gud, som skaber (som indførte sabbaten helt fra skabelsen) og være loyale mod ham, eller om vi vil tilbede dyret (pavemagten) og være loyale mod det ved at holde den falske hviledag = søndagen.

FORTSAT I TVIVL?

Vi har set, at den katolske kirke gør krav på at have foretaget hviledagsforandringen. Hvis du fortsat tvivler på det, så lad os se på endnu nogle få udtalelser:

Fra en romersk katolsk troslærebog læser vi:

„Spørgsmål: Hvilken dag er sabbat? Svar: Lørdag er sabbat. Sp: Hvorfor holder vi søndag i stedet for lørdag? Sv: Vi holder søndag i stedet for lørdag, fordi den katolske kirke på kirkemødet i Laodikea (år 336 e.Kr.) overførte sabbatens hellighed fra lørdag til søndag. Sp: Kan du på nogen anden måde bevise, at kirken har magt til at indsætte festdage ved lov? Sv: Dersom den ikke havde sådan magt, kunne den ikke have gjort det, som alle nutidens religionsbekendere er enige med den i. Den kunne ikke have indført helligholdelsen af søndagen, den første dag i ugen, i stedet for helligholdelsen af lørdagen, den syvende dag i ugen, en forandring, som der ikke findes nogen autoritet for i Skriften."⁸⁴

Og endnu et citat:

„Naturligvis gør den katolske kirke krav på, at denne forandring blev udført af den selv... Og denne handling er et MÆRKE på dens kirkelige myndighed i ting, som har med religion at gøre."⁸⁵

Søndagen er altså et mærke på den katolske kirkes magt og autoritet.

HVAD SIGER PROTESTANTERNE?

Hvad siger protestanterne om denne hviledagsforandring? Lad os se på nogen få udtalelser:

1. „Og hvor i Skriften bliver vi i det hele taget fortalt, at vi skal holde den første dag? Vi bliver befalet at holde den syvende dag, men ikke noget sted bliver vi befalet at holde den første dag."⁸⁶

2. „Det er sandt, at der ikke findes noget bestemt påbud om barnedåb. Der findes heller ikke et sådant påbud om at helligholde ugens første dag. Der er mange, som tror, at Kristus forandrede sabbaten. Men ud fra hans egne ord ser vi, at han ikke kom med noget sådant for øje. De som tror, at Jesus forandrede sabbaten, bygger på ren antagelse,..."⁸⁷

3. „På den anden side findes der ikke noget nytestamentligt bud, som fastsætter søndagsfejringen. Og der findes naturligvis slet ikke noget bud, som siger, at søndagen for de kristne skal overtage sabbatens (lørdagens) rolle."⁸⁸

JESU OPSTANDELSE

Jeg er klar over, at mange mener, at de holder den første dag i ugen til minde om Jesu opstandelse. Men selv om nogen begyndte at fejre Jesu opstandelsesdag, kan man ikke deraf drage den slutning, at man dermed har fået en ny hviledag. Skriften siger, at Jesus er sabbatens Herre.⁸⁹ Han var med i skaberværket og indstiftede hviledagen. Ja, der står, at „alt er blevet til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er."⁹⁰ Fordi Jesus er sabbatens herre, var det ham, som skulle forandre på hviledagen, hvis nogen skulle gøre det, men det har han ikke gjort. Det er antikrist, der har foretaget denne testamenteforfalskning.

Skriften siger, at Gud helligede og velsignede den 7. dag. Kan du finde nogen steder, at Jesus har bedt os om at holde op med at holde den 7. dag og i stedet holde den 1. dag? Kan du finde, at han har ændret de 10 bud, hviledagsbudet inkluderet, som Gud skrev med sin egen finger? Kan du finde, at Gud eller Jesus har helliget og velsignet den 1. dag i ugen? Vær ærlig over for dig selv og svar på disse spørgsmål. Bibelen siger i altfald, at Gud satte den 7. dag til side til hellig brug og velsignede den.⁹¹

FLERTALS-BESLUTNINGER OG AUTORITETER

Magteliten på det religiøse område er for længe siden faldet for det såkaldte demokratiske system, hvor flertalsbeslutninger skal være retningsgivende. Hvis Verdenskirkerådet, det Lutherske Verdensforbund, kirkealliancerne o.l. ved flertalsbeslutninger har bestemt, at kirken kan godtage homofilt samliv, partnerskab, abort m.m., forsøger de at fremstille det sådan, at folk kan følge disse beslutninger med god samvittighed, selv om det strider mod Bibelens lære.⁹² Hvis ikke biskopperne får flertal for sit liberale syn, ser vi i dag, hvordan staten hjælper dem (gennem statskirkeordningen) med at gennemføre ubibelske lærdomme, som igen leder til en frafalden protestantisme. Og det er nu engang sådan, at enhver ubibelsk beslutning, som får indpas i den enkeltes liv og i menighederne, vil blive som en surdej. Selv om surdejen er lille i begyndelsen, vil den efterhånden gennemsyre hele dejen (menigheden), og menigheden vil fremstå som en falsk menighed.⁹³

Den religiøse og politiske magtelite har lagt op til en slagplan som skal føre os ind i deres lasso. Det er først når lassoen (lovgivningen) snøres sammen (når lovene skal håndhæves) at man fuldt ud vil mærke virkningerne.

Det såkaldte demokrati - flertalsbeslutninger - er blevet norm for kristenlivets beslutninger. Denne model fjerner det personlige ansvar. I den første kristne menighed blev følgende model brugt: „Helligånden og vi har besluttet."⁹⁴ Dvs. der var fuld enighed, og enigheden var i overensstemmelse med Guds ord. Men i demokratiets kristenhed råder tanken, at Helligånden skal være enig med os (flertallet). Ved denne tankegang er kirkelige ledere blevet slaver af flertalsvedtagelser, som ofte strider mod Bibelens klare lære... Menneskene har vænnet sig til at tro på autoriteterne. Derfor er spørgsmålet: Hvem er din autoritet?

Vi bør have Gud som vor autoritet. Han, som har åbenbaret sin vilje gennem Kristus og gennem Bibelens ord. Derfor, når et problem skal løses, hvad enten det er i små grupper eller i store kirkeråd og alliancer, burde man, når man kommer sammen, læse Guds ord og rette sig efter det. Bibelen giver os dette råd: „Slå ikke mer eders lid til mennesker, i hvis næse der kun er flygtig ånde, thi hvad er de at regne for?"⁹⁵ Og: „Så siger Herren: Forbandet være den mand, som stoler på mennesker, og som holder kød for sin arm, hvis hjerte viger fra Herren."⁹⁵ Stil dig aldrig i en situation, som gør mennesker til din autoritet. Søg råd og løsninger i Guds Ord.

Når vi i dag oplever, at nogle få personer delegerer sig selv frihed til at udpege en kurs, som ofte er imod Bibelens lære, og som alle andre skal følge, da er der tale om åndsdiktatur sat i system. I flere lande viser åndsdiktaturet, at arbejdere i kirker og organisationer, som ikke følger massen, bliver forfulgt, chikaneret, umyndiggjort ved fængsling og frataget sine embeder. Bibelen siger, at den tid vil komme, da denne fremgangsmåde vil blive benyttet mod dem, som ikke tager dyrets mærke.

Når vi ser, at autoriteterne indenfor kristne kredse og kirkens flertalsbeslutninger leder bort fra Bibelens lære, da må vi lyde Gud mere end mennesker, sådan som Peter og apostlene gjorde det.⁹⁶ Dette gælder også angående hvilken dag, vi skal have som hviledag. Selv om kirken - længe efter Jesu tid - har bestemt ved lov, at søndagen skal være hviledag i stedet for sabbaten (lørdag), så må vi også her lyde Gud mere end mennesker.

Det koster noget at gå imod autoriteterne og alle, som glider med i frafaldet. Men når vi opdager, at mennesker har bestemt noget andet end det, Bibelen og Jesus stod for, hvilken sag det end måtte gælde, da må vi med glæde og med kærlighed til sandheden følge Jesu eksempel. Gør vi det, kan vi vide, at han vil være med os. Eftersom Jesus holdt sabbaten, vil det være naturligt for den sande kristne at holde den.⁹⁷

FALSKE HYRDER

Men du undrer dig måske over, hvorfor præsterne ikke har fortalt om denne testamenteforandring, som er blevet foretaget med Guds 10 bud? Nogle har muligvis ikke opdaget denne budforandring, men det enkle svar er, at alt for mange har været falske hyrder, som har holdt sandheden om „dyrets mærke" skjult for folk. De beroliger mennesker med et behageligt budskab om fred og forsoning. De siger, at „sabbaten hørte jøderne til". „Vi lever under den nye pagt," siger de, „og da er søndagen hviledag". Men vi må selv tænke. Sabbaten blev til længe før den første jøde, Abraham kom ind i historien. Sabbaten blev til ved skabelsen, og Jesus siger, at den blev til for menneskets skyld.⁸⁹ Den blev til for dig og mig. Desuden siger Jesus, at så længe vi ser himmelen over os og jorden under os, står Guds bud ved magt.98 De 10 Guds bud er ligeså gyldige under den nye pagt som under den gamle. Men i den nye pagt kan vi komme direkte til Jesus for at få tilgivelse for vore synder. Ofringerne er borte. Jesus er kommet som det sande offerlam og er blevet ofret en gang for alle.⁹⁹

SØNDAGSBEVÆGELSE

Dagens situation fortæller, at optakten til dyrets mærke er begyndt. En søndagsbevægelse er i fuld gang verden over. Forskellige avisindlæg bekræfter dette: Kirkeledere „længes efter fornyet søndagsfejring".¹⁰⁰ De vil have „folkeaktion til værn om helligdagsfreden",⁹² og til og med give „bøder for brud på helligdagsfreden."¹⁰¹

Det er på sin plads at indskærpe hviledagen, men det må gøres med glæde og kærlighed til sandheden og ikke med tvang. Desuden, hvis man skal indskærpe hviledagen, må man i udgangspunktet vælge Kristi hviledag, sabbatten, vor lørdag, og ikke den menneskeindstiftede hviledag, søndagen.

I EU vil de have søndagen som fælles hviledag.¹⁰² Jacques Delors, tidligere præsident i EU, ville have „én sjæl, én mening og én åndelighed i de europæiske institutioner." I EU bygger de videre på denne model, og søndagen som hviledag skal samle dem i én åndelighed. Dette er et smart tiltag af katolikkerne. De forsøger at finde punkter, som de kan enes om i Unionen, og søndagen som fælles hviledag er noget, som katolikker og de aller fleste protestanter kan enes om.¹⁰³

I en tale som nuværende pave holdt som kardinal, før han blev ordineret til pave, fremlagde han sit arbejdsprogram i tre hovedpunkter, og helligholdelsen af søndagen stod som punkt nr. 1.¹⁰⁵

Da pave Johannes Paul II udgav sit hyrdebrev i 1991, blev det stærkt påpeget i dette brev, at overholdelsen af søndagen som helligdag er en rettighed, som ingen kan tage fra dem, og at Gud vil straffe dem, der forsøger at fratage dem den religiøse rettighed... og staten skal garantere, at arbejderne har arbejdshvile om søndagen.¹⁰⁶

Minder dette om den religionstvang, som Bibelen taler om, nemlig, at den, der ikke vil tage dyrets mærke skal blive forfulgt og straffet?¹⁰⁷

GENVINDER MAGT

Historien viser, at da den katolske kirke havde magt (for ca. 500 år siden), brugte den også sin magt. Den torturerede og dræbte titusinder af anderledes troende, som ikke ville indordne sig under pavemagtens antikristelige system.

Bibelen åbenbarer det sørgelige faktum, at de tider vil komme igen, da pavemagten vil bruge magt for at undertvinge samvittigheden og genvinde herredømme, og at frafaldne protestanter vil slå sig sammen med katolicismen i forfølgelsen af dem, der ikke vil indordne sig under lovbestemmelsen om at have søndagen som hviledag.¹⁰⁸

De, der ikke vil ophøje pavemagtens autoritetsmærke, søndagen som hviledag, vil blive stemplet som oprørere. De vil blive betragtet som „dem, der hindrer freden på jorden." Bibelen siger, at der skal blive udstedt ordre til at dræbe dem.107

I den forbindelse er det også interessant at lægge mærke til to nye bøger fra Vatikanet, nemlig den nye universelle katolske katekismus og bogen „Crossing the Threshold of Hope." Disse bøger (sammen med bogen „The Keys of This Blood", af tidligere jesuit-professor ved det pavelige bibelske insitut, Malachi Martin), fortæller, hvordan pavemagten planlægger at blive åndelig hoved for alle kristne kirker, og den katolske kirkes nye katekismus tillader at bruge våben, hvis brugen af våben har rimelige udsigter til at lykkes. Eller som det heder i teksten: Når „der foreligger reelle betingelser for at det lykkes."¹⁰⁹

MAGTMISBRUG FOR AT KNÆKKE PROTESTANTISMEN OG DE SELVSTÆNDIGE NATIONER

Bibelen gør det klart, at det er denne magt, pavemagten, „som har herredømme over jordens konger." „Og i den by fandtes blod af profeter og hellige og af alle dem, som blev myrdet på jorden."¹¹⁰ Inkvisitionen eksisterer i dag, men med nye metoder; ikke mindst i religionskrigen i det tidligere Jugoslavien, hvor katolikkerne (kroaterne) er i færd med at genvinde tabt herredømme fra den 2. verdenskrig. Kroaternes ledere stod jo sammen med deres katolske ven, Adolf Hitler. I dag står Pave Johannes Paul II sammen med Kroatiens stærke mand, præsident Franjo Tudjman, som „ønsker fuld kontrol" i området, ved drab af civile, brænding af serbiske huse og plyndring.¹¹¹

Masken falder.

„Serberne har ikke glemt massakren af deres folk i 1941, som blev foretaget af de romersk katolske kroatere. (Ustasjha-bevægelsen). De føler fremdeles bitterhed over det, som hændte; så da kommunist-grebet blev mindre i deres eget land, og da kroaterne bestemte sig for at opsætte sin egen separate stat, begyndte alarmklokkerne at ringe i sindene hos serberne. De vidste alt for godt, at kroaterne måske ville forsøge at repetere fortidens grusomheder... Enten vi kan lide det eller ej - konflikten i Jugoslavien er et svar på en folkemord-kampagne (udryddelses-kampagne), som blev begyndt og sat i scene af dem, som tilhørte den romersk katolske kirke."¹¹¹

Fra katolikkernes frontkæmperes ed læser vi lidt om, hvad de kan tillade sig for at udbrede katolicismen:

„Videre lover og erklærer jeg, at jeg vil, når anledningen byder sig, begynde og føre ubarmhjertig krig, hemmeligt eller åbenlyst, mod alle kættere, protestanter og liberale, som jeg er anvist at gøre det, for at udrydde og udslette dem fra jordens overflade, og jeg vil hverken skåne køn, alder eller tilstand, og jeg vil hænge, ødelægge, koge, flå, kvæle og begrave levende disse berygtede kættere; rive maver og livmødre op på deres kvinder og knuse deres børns hoveder mod væggen, for for evigt at tilintetgøre deres afskyelige race.

Når det samme ikke kan gøres åbenlyst, vil jeg i hemmelighed bruge giftkoppen, kvælestrengen, dolkens stål eller blykulen, uden hensyn til ære, rang, værdighed eller autoritet hos den person eller personer, uafhængigt af deres tilstand i livet, enten offentligt eller privat, når jeg når som helst bliver anvist at gøre det af hvilken som helst fuldmagt fra paven eller en overordnet af broderskabet af den hellige tro til Jesu Samfund."⁴⁵ Katolikkerne har sine frontkæmpere, jesuitterne. De er godt skolede, ikke mindst gennem mange af deres universiteter, bl.a. i USA, (men også gennem statlige og andre kirkesamfunds uddannelsessystemer). Gennem uddannelsen forsøger de at infiltrere og besætte vigtige samfundspositioner verden over. Og vi ser af denne jesuit-ed, at de ved smarte fremgangsmåder kan bruge næsten hvilket som helst middel for at knække protestantismen og de selvstændige nationer for bedre at kunne udbrede katolicismen. Ser vi nogle af disse overgreb i dag? Bibelen giver svar på, hvilken magt Satan specielt arbejder igennem for at knække Guds medarbejdere. Bibelen gør os opmærksom på, at pavedømmets magtmisbrug og overgreb vil blive gentaget, lige før Jesus kommer igen.¹⁰⁷ Der ligger vanskelige tider foran os.

HAR IKKE FORANDRET SIG

Den katolske kirke klæder sig i dag i en forsonende og kristelig kappe for at vinde gunst og fremgang, men den har ikke forandret sig. „Alle pavedømmets grundsætninger fra gammel tid lever endnu i dag. De læresætninger, der blev udtænkt i den mørkeste tid, gælder stadig. Lad ingen tage fejl." „Hvis læseren ønsker at få kendskab til de kræfter, der vil blive sat ind i den nært forestående strid, behøver han blot at se på de midler, Rom brugte i samme hensigt i de svundne tider. Hvis han vil vide, hvordan katolikker og protestanter i forening vil behandle dem, der afviser deres dogmer, behøver han blot at se på roms indstilling til sabbaten og dens forsvarere. Kongelige forordninger, rådsforsamlinger og kirkelige anordninger med støtte fra verdslige myndigheder skaffede den hedenske festdag (tilbedelse af solen på ugens 1. dag = sunday = søndag) sin hædersplads i den kristne verden."¹¹²

Lad os hurtigt se på nogle få punkter, som beviser, at pavemagten står for de samme ubibelske sandheder i dag som tidligere:

1. Fremdeles tilbeder de jomfru Maria. Bibelen derimod siger: „Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene."¹¹³

2. De forkynder også, at præsten kan tilgive synd.¹¹⁴ Her har de påtaget sig en opgave, hvor præsten sætter sig i Kristi sted. Det er sandt, at vi skal tilgive den, der har forurettiget os, som angrer og beder om tilgivelse,¹¹⁵ men vi skal ikke gå gennem et fejlende menneske, som egentlig ikke har noget med sagen at gøre, for at få tilgivelse. Den endelige tilgivelse får vi ved at henvende os direkte til Jesus Kristus. Han har ikke gjort nogen synd. Han døde „for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv."¹¹⁶ Det er kun gennem Jesus Kristus vi kan få syndernes forladelse. Det er gennem denne tilgivelse, vi kan blive accepteret som rene for Gud.

Det er ikke på Petros = Peter, men på Petra = Kristus, vi skal bygge vor menighed og vor tro!

3. Den katolske kirke betragter fremdeles paven som Peters efterfølger. De mener, at mennesker skal rette sig efter ham, når han udtaler sig i tro- og lære-spørgsmål (Ex-cathedra Petri). Men Peter beskrives i grundteksten i Bibelen som PETROS = en sten eller en rullesten. Kristus derimod benævnes som PETRA = klippen. Det er Jesus Kristus (Petra = klippen) vi skal bygge vor menighed og vor tro på.¹¹⁷

4. Det er heller ikke den katolske kirkes traditioner, skikke og ubibelske lærdomme, som skal være nøglerne, hvormed vi skal åbne og lukke, men Guds sandheder, sådan som vi finder dem åbenbaret gennem Jesus Kristus.

5. Den katolske kirke lærer endvidere, at paven er Kristi vikar på jorden. Men der er ikke noget fejlende menneske, der kan tage Kristi plads på jorden. Da Jesus forlod jorden ved sin himmelfart, sagde han: „Talsmanden, Helligånden, som Faderen vil sende i mit navn..." Joh. 14,26.

6. Den katolske kirke lærer endvidere, at præsten i messen ofrer Kristus igen på ublodig vis (det Luther kaldte for den værste form for blasfemi). Bibelen siger derimod, at Jesus blev ofret én gang for alle. Idet vi spiser nadverbrødet, mindes vi det, som Jesus har gjort for at frelse os. Vi ofrer ham ikke på ny.¹¹⁸

Vi har ganske kort berørt nogen få af „skøgens" (pavekirkens) falskheder, som den skænker jordens magter, som en berusende vin.¹¹⁹

I 1995 blev det bekræftet, at den katolske kirke er den samme i dag som tidligere, idet den katolske kardinal Hume ordinerede 12 tidligere anglikanske præster til katolske diakoner i Westmister-katedralen i England. (Mere end 200 anglikanske præster venter endnu på at få lov til at komme ind i den romersk-katolske kirke).

I ordinationstalen var Hume meget forsigtig overfor den anglikanske kirke, „men budskabet var klart angående Roms fastholdelse af sine positioner, og at den ikke har forandret sig." „Humes udsagn var meget klare i fremholdelsen af, at Rom ikke vil være med i en økumenisk bevægelse på samme linie som de andre kirkesamfund. De vil ikke forandre deres lære om Skrift og Tradition..."¹²⁰

LOVBESTEMT - MED TVANG

Både hos katolikker og protestanter findes der i dag slumrende søndagslove. Når der bliver blæst liv i disse, og der bliver givet påbud om, at søndagen skal holdes som en fælles hviledag - først da går profetierne om dyrets mærke i opfyldelse.

Men vi står også i dag på valg. Når vi kender til den testamenteforfalskning, som er blevet foretaget angående hviledagen, er det vigtigt, at vi på nuværende tidspunkt tager afstand fra den falske sabbat. Vi må vælge at følge i Jesu fodspor, og Jesus holdt sabbaten, den 7. dag i ugen, fra solnedgang fredag til solnedgang lørdag.¹²¹

USA i profetien, Åbenbaringens bog 13.11

USA - LEDENDE NATION

Bibelen fortæller os, at det hverken er pavemagten eller EU, som vil føre an ved indførelsen af „dyrets mærke", men et land som symbolsk sammenlignes med et lam. Dette lam har to horn og taler som en drage.¹²² Det kan ikke være noget andet land end USA, religionsfrihedens land, der opfylder dette punkt fuldt ud. Grundloven i USA har indtil nu sikret folket retten til selvstyre og bestemmer, at folkevalgte repræsentanter skal udstede og håndhæve lovene. Religionsfriheden blev også indført, sådan at hver enkelt fik lov til at dyrke Gud efter sin egen samvittighed.

Lammehornene står for ungdom, uskyld og mildhed - karakteristiske egenskaber for De forenede Stater, sådan som profeten så nationen omkring 1798, da den „steg op af jorden".

De to horn repræsenterer også de to grundprincipper i landet: Republikanisme og protestantisme.¹²³ Lammehornene og røsten af en drage tyder på en slående modsætning mellem tale og praksis hos denne

Religionsfriheden i USA tager på flugt.

nation. Nationerne „taler" gennem deres lovgivning og deres retsvæsen. I dag ser vi, at USA er i færd med at gå bort fra de liberale og fredelige principper, som skulle være basis for deres forfatning. I stedet godtager USA nu mere og mere et centraliseret, internationalt katolsk-præget mønster. Med en jesuit-uddannet præsident, Bill Clinton, og med de stærkt indflydelsesrige katolske kræfter både i Kongres og højesteret, ligger alt nu til rette for, at de åbenlyst kan sætte garantierne for nationens frihed til side og indføre religionstvang ved hjælp af borgerlige myndigheder. Det vil sige, at stat og kirke i USA vil slå sig sammen for at gennemtvinge religiøse love, som bliver et billede af det, som pavemagten står for. De vil gennemtvinge søndagen som en national hviledag.

Protestanterne vil med andre ord hjælpe pavemagten med at fremtvinge den falske h